Ifølge dansk statistik var skilsmisseprocenten i år 2015 48,70 %. Selvom der ifølge statistikkerne er størst risiko for skilsmisse i de første 10 år af ægteskabet, er det ikke ensbetydende med, at ægteskabet er ”til døden jer skiller”, når blot I har været gift i 10 år.  

Derfor er det vigtigt, at tage stilling til, hvad I ønsker, der skal der ske med formuen, hvis I skal skilles.


Særeje

Hvis I har oprettet en særejeægtepagt, hvor I har aftalt, at hver af jeres formuer skal være særeje, skal I ikke dele med hinanden. Hver af jer tager således det med sig, som vedkommende ejer. Der er dog i en sådan situation mulighed for at få en kompensation, men det er en absolut undtagelse.


Formuefællesskab

Hvis I ikke har oprettet en særejeægtepagt, har I formuefællesskab.

Selvom I som ægtefæller har formuefællesskab, ejer I under ægteskabet jeres egne aktiver og hæfter for jeres egen gæld (dog med undtagelse af skattegæld, hvorom der gælder særlige regler).

Formuefællesskabets største konsekvens indtræffer ved ægteskabets ophør, hvad enten det sker som følge af separation/skilsmisse eller dødsfald.

Ved ægteskabets ophør skal jeres aktiver fordeles. Der skal laves 2 typer af delinger:

• En deling, hvor det fastlægges, hvor mange kroner, I hver skal udtage aktiver for (kvantitativ deling) og
• En deling, hvor det fastlægges, hvilke ting I hver skal have med jer efter skilsmissen (kvalitativ deling).

I forbindelse med den kvantitative deling skal I hver udarbejde en opgørelse over, hvilke aktiver og passiver, I er indehavere af, samt hvad værdien af det pågældende aktiv/passiv udgør i handel og vandel.

Hvis denne opgørelse viser et overskud, skal den pågældende ægtefælle aflevere ½ af overskuddet til den anden ægtefælle. Se nedenstående opgørelse.

 

 

Det er som udgangspunkt alle aktiver og passiver, der indgår i den kvantitative deling, når man har formuefællesskab.

Men der er også undtagelser, fx gælder der særlige regler for pensionsordninger. Det følger af disse regler, at rimelige pensionsordninger ikke skal deles. Men da det kun er rimelige pensionsordninger, der ikke deles, er der fortsat visse pensionsordninger, som skal deles. Har den ene af jer fx en ekstra pensionsordning i banken, skal denne som udgangspunkt indgå i delingen.

Ud over der skal tages stilling til, hvilke aktiver der indgår i delingen, og hvad værdien udgør i handel og vandel, skal der også tages stilling til, hvad der skal ske, hvis jeres hus skal sælges. Skal den ene af jer blive boende i huset, indtil det er solgt? Skal den, der bliver boende i huset, betale en passende husleje, og hvem skal betale udgifterne på huset i salgsperioden?

I forbindelse med en skilsmisse opstår der således mange spørgsmål - skal pensionsordningen deles, hvilken værdi har et aktiv, hvad skal der ske med huset i salgsperioden …?

 

Reglerne skal ikke følges, de kan fraviges ved aftale

Det er vigtigt at understrege, at reglerne om, hvem der har krav på hvad, altid kan fraviges ved aftale. Det er således jer selv, der bestemmer, hvordan I ønsker at dele. Der er intet lovgivningsmæssigt til hinder for, at den ene af jer, får mere end den anden.

 

 

Skal vi bruge en advokat?

I de tilfælde, hvor I ikke er enige om, fx hvorvidt et aktiv skal indgå i delingen, eller til hvilken værdi det skal indgå, eller om den, der bliver boende i huset, skal betale husleje til den anden, kan du med fordel kontakte en advokat, der kan rådgive dig.

Men også i de tilfælde, hvor I er enige, er det tilrådeligt, at du/I kontakter en advokat. For når I er blevet enige om, hvordan I ønsker at dele, er det vigtigt, at der oprettes en skriftlig aftale, der bekræfter de aftaler, I har indgået mundtligt.

Der er ikke noget lovkrav om, at en bodelingsaftale skal udarbejdes af en advokat, men det kan være en rigtig god ide, da der er mange og meget indviklede regler i forbindelse med en skilsmisse.

Advokaten vil sikre, at du forstår den aftale, som I har indgået. Hvis aftalen rummer en skævdeling, vil advokatens opgave være at forklare dig, hvor jeres aftale afviger fra reglerne på området.

Selvom der som anført ikke er lovkrav om, at bodelingsaftalen skal laves af en advokat, er der flere eksempler på, at domstolene er nået frem til, at den aftale, som parterne selv har lavet, ikke er en bodelingsaftale. I de tilfælde skal hele processen gå om, og der skal laves en ”ny” bodelingsaftale.